08 April 2019
Roche Diagnostics inviterer til temadag om Point-of-Care.
Programmet indeholder visionære foredrag og praktiske eksempler på, hvordan nye arbejdsmetoder og teknologier er og kommer til at være forbedrende tiltag på tværs af sundhedsvæsnet.
Temadagen er bygget op omkring forandringerne i sundhedsvæsenet og det forhold, at mange faggrupper skal bygge bro til kollegaer på tværs af kommunale og regionale skel.
Deltagerne kan om eftermiddagen vælge tre blandt i alt seks ”TED talks”, hvor blandt andet speciallæge i almen medicin, lægefaglig konsulent for Regionsklinikker i RN Jørgen Peter Ærthøj deltager med oplægget ”Point of care - set fra Almen Praksis er det interessant for klinikken? For "systemet"? for patienten?”, 1. reservelæge, ph.d., Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Hvidovre Universitets Hospital, Uffe Vest Schneider, fortæller om ”Mikrobiologisk point-of-care testning - i dag og i fremtiden” og Nina Andersen, leder af Akutteam Odense, fortæller om, hvordan hun har organiseret plejen og driften af Akutteam Odense, der har været aktivt siden januar 2018. Nina deltog også i vores seneste temadag, hvor de havde været aktive med deres team i 4 måneder. I dag er der gået 1 år og 4 måneder, og Nina vil fortælle om udviklingen derimellem.
Hos Roche er vi ikke i tvivl om, at fremtiden vil byde på endnu mere patientnær diagnostik, og vi har som mål at være førende inden for vidensdelingen på dette område.
Klik her for at læse mere om program og tilmelding.
Temadagen foregår torsdag den 9. maj på Hotel Hesselet i Nyborg.