User Profile
Select your user profile
Nyheder

Roche Diagnostics skal have ny administrerende direktør

Roche Diagnostics A/S vil i nærmeste fremtid offentliggøre ny General Manager som afløser for Esther de Rooij, som blev udnævnt til den tilsvarende stilling i Holland sidste sommer.

 

Roche Diagnostics vil i nær fremtid offentliggøre Esther de Rooijs efterfølger som administrerende direktør i Danmark.
 

Esther de Rooij tiltrådte som General Manager i Danmark i 2016 og blev 1. juli 2019 udnævnt til den tilsvarende stilling i Holland. Siden juli har hun formået at opretholde positionen i begge lande, dog kun på interim basis her i Danmark. Denne ni måneder interimperiode udløb med udgangen af ​​april.
 

Hun har gennem i sine fire år i spidsen for det danske datterselskab sammen med resten af ​direktionen blandt andet allerede gennemført én omfattende organisatorisk ændring og har iværksat en ny ændring for yderligere at optimere virksomhedens kontakt med sine kunder, forretningspartnere og øvrige interessenter.
 

Esthers visioner og kompetencer i retning af mere fokus på diagnosticering, der giver værdi for både patienter og sundhedssektoren, og for at få diagnostikken til at bringe kvalitet og forandring til den danske sundhedssektor gennem partnerskaber og samarbejde mellem den offentlige sektor og industrien har været tydelige. Hun har vist en særlig interesse for opbygningen af ​​et bæredygtigt sundhedsvæsen, der giver patienter adgang til de nyeste og bedste in vitro-diagnostiske løsninger.
 

Esther de Rooij vil på kort sigt fortsat være tilgængelig for sine hidtidige interessenter under den nuværende COVID19-situation, og hun vil på længere sigt fortsætte sin tilknytning til Danmark blandt andet som et aktivt medlem af styregruppen i Nordic Heatlh Lab-partnerskabet, der blev lanceret sidste efterår.
 

Onboardingen af hendes efterfølger på kontoret på Avedøre Holme var planlagt til her i maj, men på grund af konsekvenserne af den globale Coronavirus-situation med nedlukningen af mange funktioner i samfundet er det ikke umiddelbart muligt og derfor udsat.
 

I stedet indtræder Harald Borrmann som daglig leder. I sin egenskab af øverste chef for Roches Subregion Nord-Vest, som det danske datterselskab er en del af, har han gennem nogle år i forvejen været tæt knyttet til direktionen i det danske selskab og har ligeledes indgående kendskab til den lokale markedssituation.
 

Tillid og uddelegering er kerneværdier i Roches globale organisation og datterselskaber. Vi har fuld tillid til den meget kvalificerede og erfarne danske direktion og organisation, der udfører et fremragende stykke arbejde under de vanskelige omstændigheder, COVID19-pandemien forårsager for os alle,” udtaler Harald Borrmann, og uddyber:
 

Det er vigtigt for os, at vi opretholder vores støtte til den danske regering, sundhedsvæsen, kunder og patienter, og derfor vil jeg supportere den danske organisation hele vejen igennem denne overgangsperiode, indtil den nye, permanente direktør overtager.
 

Harald Borrmann er en af ​​virksomhedens internationalt mest erfarne ledere med et omfattende internt netværk, der er meget hensigtsmæssigt for organisationen i vores bestræbelser på at støtte det danske sundhedsvæsen i dets indsats for at bekæmpe Coronavirussen herhjemme.


Læs mere her.

GMs history

I 1998 forøgede Roche sine aktiviteter inden for diagnostik i Danmark med overtagelsen af det tyske diagnostikselskab Boehringer Mannheim. Roche Diagnostics A / S har siden 2005 været en uafhængig enhed.

Esther de Rooij and Harald Borrmann